Rådgivnings og aktivitetscenter for borgere med demens
Formålet med centret er at medvirke til at skabe et demens venligt samfund hvor mennesker med demens kan trives og udvikle sig og bevare en dagligdag med arbejde og fritid længst muligt.
Projektet har fokus på at skabe en række nye tilbud til yngre personer med hukommelsesforandringer eller begyndende demens samt til pårørende.
Projektets tilbud er målrettet:
- Personer under 67 år, som oplever hukommelsesforandringer
- Personer, som er ny diagnosticeret med demens
- Pårørende til disse
Hvad går det ud på?
Projektet inddrager dig som pårørende og lokalsamfundet på Lolland i udviklingen af nye rådgivnings- og aktivitetstilbud. Så hvis du har en god idé til en aktivitet eller et tilbud, så er du velkommen til at kontakte os.
Projektet vil have fokus på:
Rådgivning
- Af både fagpersoner og frivillige med egne erfaringer om demens.
- Målrettet borgere, som oplever demens, samt dig som pårørende.
Aktiviteter
- De aktiviteter vi laver, er baseret på det man som pårørende selv giver udtryk for.
- Aktiviteterne er drevet er de som deltager – med hjælp fra frivillige kræfter.
Information
Dialog med lokalsamfundet med det formål at:
- Afmystificere demens og nedbryde fordomme om, hvad et menneske med demens er – eller ikke er – i stand til.
- Udbrede kendskab til demens og medvirke til, at flere er opmærksomme på symptomer tidligt i forløbet, hvor det stadig er muligt at sikre en udvikling.