Hvad er CTU
Center for Trivsel og Udvikling for børn og unge på Lolland-Falster
CTU er et samarbejde mellem Foreningen UngTrivsel og Lolland og Guldborgsund kommuner, finansieret af midler fra Socialstyrelsen.
CTU er tilbud for børn og unge som kommer fra hjem med rusmiddelproblematikker. I Lolland er tilbuddet til børn og unge i alderen 8-25 år, mens det i Guldborgsund er til unge i alderen 15-25 år.
Formålet er at øge resiliens, mestring og trivsel for de involverede parter.
Henvisninger/henvendelser kommer fra fagpersoner, familier samt fra børn og unge selv.
Tilbud i projektet:
Læs mere om de enkelte tilbud i projektet nedenstående.
1-1 Samtaleforløb
Samtaleforløbene foregår på skoler, uddannelsessteder, i vores lokaler i Nakskov og lånte lokaler i Nykøbing, Maribo og Rødby.
Alle kan henvise/henvende sig. Vi behøver blot fornavn, by og et telefonnummer. Aftaler om tid og sted aftales derefter over SMS.
I den første samtale afgøres det om vedkommende passer med målgruppekriterierne og om den pågældende ønsker at deltage i det frivillige tilbud CTU er.
Projektbeskrivelse kan hentes her
Kontakt Tea, Bo eller Jane for tilmelding eller spørgsmål.
Gruppeforløb
FriRum er et gruppeforløb designet til børn og unge, der har oplevet udfordrende og svære situationer i deres familieliv, som kan have haft en negativ indvirken på deres trivsel og selvforståelse.
Opstart for børn og unge fra 8-12 år onsdag den 11/9 kl. 15.00-16.30 i Maribo.
Opstart for børn og unge fra 12-15 år onsdag den 11/9 kl. 15.00-16.30 i Nakskov.
Læs mere om tilbuddet her
Kontakt Tea for tilmelding.
Madcafeen
Madcafeen er til unge der er mellem 16 og 24 år og har lyst til lækker mad og hygge, og er nysgerrige på at møde andre unge i et madfællesskab. Vi laver mad sammen, spiser sammen og taler om, hvad vi har lyst til at lave af mad næste gang
Vi mødes hver torsdag kl. 17.00-20.00 hos CTU – Jernbanegade 1 i Nakskov. Det er gratis at deltage. Opstart den 3 oktober.
Tilmelding eller spørgsmål kontakt: Bo på 20 78 83 85 eller Brian på 60 82 49 50
Resultater
Resultater er taget fra Rambølls rapporter 2024, som har været evaluator på CTU.
Rapport 11-16 årige kan hentes her
Rapport 17-24 årige kan hentes her
Udvikling i Trivsel (11-16 år og 17-25 år)
- Begge aldersgrupper har gennemsnitligt set lav trivsel ved opstart af indsats og er i risiko for depression og stress.
- Dog oplever begge aldersgrupper også en stor positiv trivselsudvikling over indsatsforløbet, og ligger gennemsnitligt ikke længere i risikogruppen ved eftermåling. De 11-16 årige ligger endvidere gennemsnitligt over de danske normtal for trivsel ved eftermålingen, mens den ældre målgruppe nærmer sig.
- Samlet set opnår 93 pct. En positiv trivselsudvikling over et indsatsforløb. Alle 11-16 årige oplever en positiv udvikling, mens andelen for de 17-25 årige er 91 pct.
Udvikling i Livsmestring (11-16 år og 17-25 år)
- Den gennemsnitlige livsmestring blandt de 11-16 årige stiger over et indsatsforløb. Ved afslutning har aldersgruppen gennemsnitligt set et livsmestringsniveau, som ligger højere end normen for både piger og drenge.
- Den gennemsnitlige livsmestring blandt de 17-25 årige stiger markant over et indsatsforløb.
- Den positive udvikling er drevet både af større trivsel, færre problemer/symptomer og øget mestring.
- Tre ud af fire (i den yngre aldersgruppe) opnår en positiv udvikling i deres livsmestring over et indsatsforløb.
- Alle unge (i den ældre aldersgruppe) opnår en positiv udvikling i deres livsmestring over et indsatsforløb.